Vi tog afsted fra paradiset for at komme til Dødens Jernbane. Man siger at for hver nagle der er slået i en af svellerne og der død en mand. Vi kørte langsomt med Dødens jernbane gennem de små landsbyer og endte på en station ved en minibus, som kørte os til Bangkok og lufthavnen.

Det er svært at give en ordentlig beskrivelse af dette stykke paradis på jorden. Man siger at livet ikke måles i hvor mange gange man trækker vejret, men i de gange man glemmer at trække vejret.

Vi tog afsted fra Bangkok kl. 06.00 og kørte mod vest og floden Kwai, hvor vi besøgte Death Railway Museum og Memorial Cemetery. Efter frokost var der en gåtur gennem Hellfire Pass Interpretive Centre. Det var utroligt spændende.

I april måned er jeg på et rejselederkursus for voksne, hvor jeg vil søge at uddanne mig som tur- og arrangementskoordinator med afsæt i KRON-modellen, som er udviklet af stress coach og ergoterapeut Lisbeth Skøtt Tobiesen (indehaver af Tid til ro).