Mezzogiorno - Midt på dagen
Som forfatteren Thomas Harder skriver, så er Italien ikke noget land; det er et geografisk begreb. Og Nord- og Syditalien er meget forskellige. Syditalien bliver også kaldt Mezzogiorno - Midt på dagen. Hvorfor?. Det er der flere forklaringer på. En er af solen altid synes at stå højt på himlen og det er altid varmt.
Det er et dejligt område at rejse rundt i, særligt i regionen Calabrien, hvor der endnu ikke er så mange turister, hvor man endnu kan møde det gamle Italien, og hvor priserne endnu er rimelige, og hvor der i øvrigt kun tales italiensk.
De 2 billeder øverst er fra en af mine utallige ophold på italienske togstationer. Hernede er de flotte og nye, men ikke så mange mennesker. Billede nr. 3 er fra byen Locri, hvor jeg boede øverst på 3. sal hos en kvinde i sin bedste alder, som boede der sammen med sin mor. De havde et lille pensionat. Morgenmaden var hjemmelavet, brød, kager og alt, og der var rigeligt. Måske skal jeg på besøg der igen. Billede 4 er den normanniske borg ovenfor byen. Vi - normannerne- har også været her.